“Vi laver Frankrigs bedste cognac, Monsieur …” sagde Hr. Bricq, gift med Francoise Bricq Ragnaud, ejeren af huset Raymond Ragnaud. Raymond var hendes far. Han var apoteker og, som barn, gik han i klasse med Francois Mitterand, den franske president, om man kunne lide ham eller ej. Vides ikke om han var stolt af det eller ej!!!
Voila la France !
Det er rigtigt, at Cognac Raymond Ragnaud er blandt de bedste af de bedste.
NOGLE FAKTA OM COGNAC.
- Kun destillater af vin fra Cognac-område, som ligger nær Bordeaux, må kaldes Cognac, alt andet kandes Brandy.
- Det er fra hvilket område, druer til Cognac bliver dyrket, der bestemmer prisen på en flaske Cognac. Der er 5 områder. 1.cru Gr. Champ, ligger midterst og er den bedste:
1.cru = La Grande Champagne (det blev givet navnet Champagne fordi jorden er rigt af kalk , i lighed med den i Champagne, som ligger øst for Paris, langt fra Cognac).
2.cru = La Petite Champagne
3.cru = Les Borderies
4.cr u= Les Fins Bois
5.cru = Les Bon Bois
6.cru = Les Bois Ordinaires
Fine Champagne er en cognac som er blandet med 50 % 1. cru og 50 % 2.cru.
- Alderen:
.under 2½ år må Cognac ikke sælges.
.2½ - 4½ år får cognac betegnelsen VS (very superior), Sélection eller *** (3 stjerner)
.4½ –6½ år kaldes cognac VSOP (very superior old pale), VO (very old), Réserve.
.mere end 6½ år opnår cognac betegnelsen XO (extra old), Napoleon, Extra, Hors Age, m.m.
SMAG:
Vidunderligt.
Det blev sagt af alle, som har smagt den. Til trods for den unge alder, 4 år. Så, som sagt, det er området der bestemmer smagen.
Historien med Cognac og Armagnac har sin parallel med historien om londoneres forbløffende trang til at drikke. For at drikke sig fulde, uanset kvaliteten af det, der drikkes.
Således har det altid været.
Kommer du til London efter kl 14, ser du klynger af velklædte mænd og kvinder i højhælede sko og i fine stramme dragter på fortorve med 1 eller 2 glas i hånden. De er omgivet af utallige, store, hvide (af ølskum), tomme glas, som er stablet op på borde, vindues karme, på jorden langs vægge o.l . De taler højt, griner højt, er småfulde langt før aftenmaden. Jeg troede at det var private vellykkede fester, hvor gæsterne slår sig ud af velbehag udenfor. Med de er der på hvert gadehjørne. Det er pubkulturen eller den engelske inkarnerede trang til at drikke lige efter fyraftenen .
Historien fortæller, at det er som det altid har været.
For 2 år siden talte jeg med en ung londoner, en dygtig forretningsmand, han hed Will Ral.... Emnet var leveomkostninger i Danmark i forhold til England. Han spurgte så mig: " Well. Sir fx. how much is the price of a pint of beer in Denmark".
Jeg kunne ikke svare, fordi han tog mig totalt uforberedt - tænk at han kunne spørge om det... Men det var en personlig ægte oplevelse om, hvor vigtigt det er, at kunne drikke på en pub, for billige penge.
Det er en VIGTIG del af londoneres kultur.
Læg mærke til, at kun 40% af londonere er englændere! ! !
HISTORIER:
I 1700 var hver 4. hus i London et Gin-hus. Prostitution, elendighed og spædebørn sat på gader for at dø, var helt normalt og ganske accepteret dér.
Man må konkludere at livet på de Britiske øer må have været ualmindelig trist og kedeligt.
Selv magthavere kedede sig. Et par eksempler på det:
1) Kongen af Oranien fra Holland erobrede i 1600 London og England på et par dage og satte sig på tronen den tredje.
For at leve på en tålelig måde, byggede han Kensington Palace til sig selv, især for at kunne bo langt, langt fra centrum. Han ville ikke finde sig i at bo i det Palace, som var kongernes bolig og som dengang var White Hall, nær centrum.
Han kunne simpelthen ikke holde stanken, svineriet og livet i London ud. (London er vokset 200 gange fra dengang, derfor er Kensington Palace betragtet som centrum. Det er det Palace, hvor prinsesse Diana boede og hvor William og Kate nu bor. Det ligger ved enden af Hyde Park/Kensington Gardens).
Til trods for sit nye hollandsk inspireret Palace i Kensington, fortsatte han med at synes, at livet i England var for kedeligt. Han rejste tilbage til sit dejlige Holland og overdrog den engelske trone til sin datter Ann, Queen Ann. England var ikke mere værd end en af sine jagtmarker !
Det var en historie fra 1600, men i 1180 gjorde en anden engelsk konge nøjagtigt det samme.
2) Det drejer sig om selve William Erobreren, som i 1166 erobrede og indlemmede England, som sin personlige ejendom, som sin egen baghave.
Han rejste også tilbage, hvor han kom fra, i Rouen i Normadiet. Og han syntes også, at sin nye erobring var lidt skuffende, i hver fald ikke værdig nok til fast ophold dér.
OM COGNAC OG ARMAGNAC. Tak til Jer, kære londonere og englændere.
Når livet i England var så kedeligt, så siger ordsproget " Nød skaber opfindsomhed". Og opfindsomme er englænderne, jo !
ENGLÆNDERNE ER EUROPAS MEST OPFINDSOMME FOLK.
UNDERVURDER DEM IKKE !
Du kommer galt af sted.
Se fx. Hitler og Napoleon, hvor stor fejl de tog.
Selve JULIUS CAESAR tog fejl af englænderne. Den gang hed de Briter, faktisk nord Keltere.
Julius Caesar havde det svært med at erobre Frankrig, Gallien, fordi franskmændene, som den gang hed syd Keltere, Galler, fik hjælp fra nord Keltere, fra Britannien.
Frankmænd og englænder er søskende folk, syd- og nord Keltere. Frankmænd er "storebror", men desværre har de altid fået meget tærsk af "lillebror", englændere. Men når alvoren truer, så hjælper de hinanden solidarisk, ligesom søskende gør det. Ellers skændes de bare om hvem de bedste er, kun for at få tiden til at gå. Se fx kolonitid, de 2 Verdenskrige, Geddafi, osv. osv.
Livet er bare lidt sjovere i Frankrig end i England. franskmændene drikker mindre, keder sig mindre, osv.
Kejser Vespasianum, (der senere byggede Kolosseum) erobrede nord Keltere med store vanskeligheder og kun fordi han begik forbrydelser, som at forgifte vandkilder, afgrøder og at slå alt ihjel: børn, dyre, landbrugs markere, m.m.. Forbrydelser af ubeskrivelig forbrydelighed, til en sammenligning kan Hitler, Stalin, Napoleon, Mao, Gengis Khan betragtes som de rene engle fra Paradiset.
Londonere/ Englændere opfandt så "midlet til ikke at kede sig", allerede i 1300-1400.
Problemet var bare at skaffe det i rigelige mængder.
De vendte blikket til deres sydlige landsdele i nordvest Frankrig, som var hele det store område fra nord for Paris og ned til Spanien. Dengang var de dele af Frankrig engelsk land, i lighed med Wales eller Cumbien eller Oxfordshire. Læs også om 100 års krig i 1300-1400, om Jeanne D'Arque, la Pusselle de Domremy.
Nævnte landsdele producerede gode og rigelige vine: Bordeaux og alle de andre, nu verdensberømte.
Det var i 1300. De udviklede produktionen og transport af vine. Største aftager, uden sammenligning, var London.
Hvis vinen under transporten blev fordærvet, blev den bare solgt til de fattige.
Vinen blev så kogt, så skabte man Pineau, Sherry og Port vine.
Vinen blev så destilleret, så skabte man Cognac. Armagnac osv.
At henvende sig til Skotland for at få Whisky var et besværligt affære og så udvalget var for snævert, kun et produkt.
Hele vores vin og alkohol kultur, som vi har idag, blev udviklet af londonere/englændere i 1300.
OPFINDSOMME OG DYGTIGE OG VI SKYLDER DEM ET STORT TAK.
Cognac og Armagnac er de to første alkoholkoncentrerede drikke i historien. De blev skabt efter engelsk efterspørgsel.
SPØRGSMÅL:
Hvorfor drikker de Gin i London og Whisky i Edinburgh ?
Fordi londonere ikke er tålmodige nok til at vente på at alkohol bliver forædlet og smag i længere tid på fade, som skotterne gør. ??
SVAR:
De tilsætter nogle urter, Gin-urter og så er drikken færdig uden at vente !
Londonere har i 1850 også udviklet Whisky til det, den er nu; fra at være en uværdig bonde drik. Churchill's far, THE DUKE, ville ikke drikke Whisky. Læs mere om det under Whisky Lismore.
